Tilmeld dig uddannelsen


Hvis du går i 9. eller 10. klasse skal du udfylde din uddannelsesplan og søge via www.optagelse.dk inden den 1. marts. Du vil få et skriftligt svar om optagelse senest 1. juni.

Er du gået ud af skolen, skal du logge ind med NemID på www.optagelse.dk for at tilmelde dig. Hvis du søger inden d. 15. marts har skolerne mulighed for at vurdere din ansøgning sammen med ansøgningerne fra de elever, der søger direkte efter 9. eller 10. klasse.

Dit lokale tekniske gymnasium står parate, hvis du har spørgsmål til tilmelding. Her kan du også få udleveret et ansøgningsskema, som du kan sende direkte til skolen.

Optagelseskriterier

For at blive optaget på teknisk gymnasium skal du:

  • have afsluttet 9. eller 10. klasse eller have gennemført tilsvarende uddannelse
  • have modtaget undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk)
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver
  • være vurderet uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse / bestået en gymnasial optagelsesprøve

Optagelsesprøve

Hvis du ikke er vurderet uddannelsesparat til HTX, har du mulighed for at blive indstillet til en optagelsesprøve. Du skal altid til optagelsesprøve, hvis du mangler en eller flere af de obligatoriske afgangsprøver fra folkeskolen.