Mediefag


I mediefag kommer du helt tæt på film og tv. Her får du undervisning i film og tv-sprogets principper, og du lærer om teknikken i forbindelse med optagelse og redigering. Du får samtidig et indblik i forskellige genrer og du lærer at analysere og perspektivere danske og internationale medieproduktioner. Endelig får du også mulighed for at planlægge og gennemføre din egen medieproduktion, hvor du skal udarbejde dit eget storyboard.